Sommer klar!

For Maj måned har jeg valgt at lave et skriv om nogle af de måder jeg bruger mine planter til selvforkælelse og til at blive sommerklar. Jeg har oplevet at flere ikke tænker på at selv deres stueplanter kan være nytteplanter!

Klar til sol, med hjemmelavet aftersun

Jeg har en meget lys fin hud. Jeg skal derfor altid være forberedt på at solen vil være lidt hård ved mig. Jeg har de sidste to år forberedt en mixtur der står klar til hvis solskaden er sket.
Produktet jeg laver svare til en aftersun og indeholder alo vera, agurk, E-vitamin og lidt grøn te.
Alo vera er iøvrigt rigtig nem at tage stiklinge fra!

Du skal bruge:

  • 4 spsk. alo vera - åben ca. 5 stængeler alt efter størrelse og fjern 'gelen' med en ske og mas det i en kop.
  • Riv en hel agurk - pres saften herfra gennem et viskestykke
  • Lav en kop grøn te - lad det køle inden du blander ingredienserne
  • 1 dråbe e-vitamin

Bland alle ingredienserne og hæld det i en skoldet sprayflaske. Blandingen skal stå på køl og kan holde sig ca. en måneds tid.
Denne blanding har virkelig hjulpet mig mange gange og fedter ikke som creme kan gøre. Det er jo med at spraye sig jævnligt når man er blevet forbrændt da huden især mangler fugt! Et andet godt tip skulle iøvrigt være at spise tomater.

Skrub til din krop

Sidst har jeg lavet en lille tutorial video over hvordan du kan blande forskellige nyttige planter i din scrub til en lækker blød sommer hud.

Jeg har i videoen valgt at bruge bladene fra en eukalyptusplante som desværre døde for mig.
Plantens æteriske olier skulle bekæmpe bakterier og derfor være gode til sår og acne. Derudover dufter det helt fantastisk i badet hvortil de frigivende olier også skulle gavne hår, hud og ved forkølelse. Du kan bruge salt, sukker eller te, alt efter om du skal bruge en fint kornet scrub til ansigtet, en mellem til kroppen eller grov til fødderne.

Andre planter jeg vil foreslå at lave scrubs af er:
Roser - som opstrammer hud
Rosmarin - Øge blodcirkulationen i huden og giver glød
Citron (blade) - både i revet skrald og blade finder du et godt middel mod hård hud og misfarvninger.
Lavendel - Beroligende effekt og god til kløende hud

Hertil kan du også bruge forskellige olier, såsom kokos, mandel og oliven olie. Måske også lidt honning som plejer hud rigtig godt. Prøv dig frem - det er også en super god værtindegave!